Snapchat: teknologiverdenens nye superstjerne!

Verden har set endnu en vanvittig tech-life iværksætter historie ud over det normale. Folkene bag Snapchat app'en har netop afslået et bud fra Facebook på svimlende $3.000.000.000. Snapchat er en mobilapplikation udviklet af nogle studerende fra Stanford University, som gør det muligt for smartphone ejere verden over at dele deres billeder og videoer med hinanden i et begrænset tidsrum. Snapchat har i skrivende stund (estimater) omkring 150.000.000 daglige brugere og er værtsmedie for 350.000.000 daglige billede- og video-overførsler (Snapchat, November 2013).

Man kan undre sig stort over det enorme bud Facebook har aflagt på virksomheden, men det er ikke første gang, at vi ser budstørrelser i den kaliber for relativt unge "Silicon Valley"-virksomheder. Senest er både Instagram og Pinterest blevet solgt for astronomiske summer.

Navnligt blev Instagram sidste år opkøbt af Facebook for $1.000.000.000. En beløbstørrelse som ikke er helt til at fatte, men som fuldstændig mister sin forbindelse til jorden ved tanken om, at virksomheden på intet tidspunkt før salget har genereret så meget som en krone.

Det samme gør sig gældende for Snapchat, som på nuværende tidspunkt heller ikke har genereret en eneste dollar i omsætning. At tro, at denne applikation er $3.000.000.000 kræver en hvis analyse og det er netop det nærliggende artikel er et bud på.

Da Snapchat på nuværende tidspunkt ikke har genereret nogen omsætning, er det temmelig nyttesløst at forsøge at valuere virksomheden ud fra regnskaber. For at få et nogenlunde retvisende billede af Snapchat's værd er det nødvendigt at kigge på applikationen over en længere tidsrække.

Vil vi stadigvæk benytte Snapchat et årti fra nu?

Ærlig talt er jeg meget i tvivl.

Med Snapchat's nuværende udvalg af funktioner, er du ikke i stand til at se tidligere sende og modtagne snaps. Selvfølgelig er der noget afhængighedsskabende i at modtage og sende snaps til venner og bekendte, men Snapchat er immervæk en applikation, som udelukkende fastholder din opmærksomheder i 10 sekunder af gangen hvorefter kommunikationen med mediet tabes.

Naturligvis skal man være meget varsom med at betegne en applikation som har 150.000.000 daglige brugere som en 'døgnflue', men hvis ikke Snapchat er i stand til at fastholde sine brugere er applikationen i sig selv intet værd, da hele dens valuering går på brugerdatabasen.

 

Hvorfor er Facebook så interesseret i Snapchat?

Selvom Mark Zuckerberg i juli afslog, at interessen for Facebook var faldende blandt mediets teenagerer, blev det ved selskabets fremvisning af 3.-kvartals regnskab fremlagt, at de kunne iagttage et fald i daglige besøg blandt platformens brugere i teenageårene.

Desværre for auktionærerne var dette ikke den eneste problematik, da David Ebersman (CFO, Facebook) ved samme lejlighed fremlagde at Facebook havde nået mætningspunktet for fremvisning af reklamer på deres hovedplatform www.facebook.com.

De unge, som for tiden bruger mindre tid på Facebook, er de selvsamme unge, der flokkes om brugen af Snapchat, hvilket naturligvis har gødet Facebook's interesse for Snapchat.

Et kig på delingen af billeder vil også afsløre, at der på Snapchat faktisk bliver delt ligeså mange billeder som på Facebook. Der er altså ikke blot en flot tendens af nye brugere som strømmer til applikationen - Brugerne er også rigtig aktive!

Sammenlagt kan der altså med god fornuft argumenteres for, at Snapchat er den største trussel mod Facebook på nuværende tidspunkt, idét Snapchat aktivt går ind og stjæler markedsandele fra Facebook og samtidig tilbyder noget som Facebook aldrig bliver i stand til: Diskretion.

Snapchat er appellerende for brugerne, fordi applikationen gør det muligt at være social med billeder og video, uden at efterlade et permanent fingeraftryk. Netop sidstnævnte er en overbevisende faktor i forhold til Facebook (... og LinkedIn, twitter, blogging, MySpace, etc.), hvor din interaktion til evig tid lagres.

Alt dette taget i betragtning sandsynliggør, at Snapchat har værdi for Facebook på $3.000.000.000 og muligvis endnu mere! Gennem de seneste par år er der set rigtig mange eksempler på potentielle virksomhedskøb, som kunne være fuldendt, men ikke blev det fordi, sælgeren ikke var tilfreds med prisen. Listen inkluderer:

  • Facebook trak sig i 2006 tilbage fra købet af Yahoo, angiveligt fordi Yahoos ledelse forsøgte at presse prisen
  • I 2007 blev det rapporteret, at Facebook og Twitter var i forhandlinger, men at forhandlingerne blev forkastet pga. uenigheder om salgsprisen.
  • Det rygtedes, at Google og Yelp aldrig fandt enighed om et evt. køb af Yelp i 2010.

Havde køberen i disse tre tilfælde doblet købsprisen, var aftalen utvivlsomt gået igennem og køberen ville have været henrykt over at have foretaget købet!

Der er derfor flere stående argumenter for, at Facebook bør foretage endnu et bud på Snapchat - Altså give et bud som Stanford drengene ikke kan afslå. Om det bliver tilfældet vil tiden vise...